Økologisk Landsforening vedtog på generalforsamlingen i marts
2015, at starte en ny medlemsgruppe for professionelle køkkener. Vi
har hidtil haft økologiske fødevarevirksomheder, landmænd og
forbrugere som medlemmer, og udvider nu med professionelle
køkkener.
Alle fødevarekontrollerede køkkener kan blive medlem, og det er
det enkelte køkken, som er medlem.
Vi vil gerne knytte de køkkenfaglige, der tænker økologisk,
tættere på foreningen og hinanden, samt inspirere og drive
økologien videre sammen.
Vi vil skabe et forum for og netværk af køkkenfaglige, som kan
bidrage med sparring om aktuelle emner og med videndeling om
økologisk omlægning og udvikling af professionelle køkkener.
Lige nu er vi ved at tilrettelægge rammerne for medlemsgruppen,
men man kan allerede nu give en interessetilkendegivelse, og
modtage information om gruppens opstart. Skriv til Malene Jensen mje@okologi.dk
Vi ønsker alle køkkener velkomne i arbejdet for mere og bedre
økologi og glæder os til et kreativt og udviklende samarbejde.
Foodserviceteamet, Økologisk Landsforening