Annonce

ØL går efter plads i landbrugsuddannelses-udvalg

20. januar 2012 

af: Joachim Plaetner KjeldsenSend mail

Undervisningsministeren har bedt Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser om at indføre mere økologi i teori og praksis i landbrugsuddannelsen. Økologisk Landsforening har gode erfaringer på området og anmoder nu om en plads i udvalget.

Print

 

- Hvis dansk landbrug skal matche den stigende efterspørgsel på øko-varer og regeringens mål om en fordobling af økologi samt 60 pct. økologi i offentlige køkkener, er det altafgørende, at økologi opprioriteres i landbrugsuddannelsen, siger Evald Vestergaard.

Økologisk Landsforening, der i en årrække har samarbejdet med seks af landets landbrugsskoler om flere undervisningsforløb i økologi, vil gerne bidrage med sin ekspertise og erfaring og stiller det til rådighed for Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser. Derfor har foreningen anmodet om at blive repræsenteret i udvalget.

- Med vores erfaringer kan vi bidrage positivt til, at landbrugsuddannelsen i fremtiden har det rette indhold af økologi. Med vores store netværk af økologiske landmænd kan vi samtidig styrke adgangen til praktikpladser med økologisk produktion, siger Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening.

Landbrugsskoler er interesserede i økologi

Økologisk Landsforening har gennem flere år arbejdet målrettet på at få flere unge på landbrugsskolerne til at interessere sig for den økologiske produktionsform.

- Vores erfaringer viser klart, at det er muligt med et målrettet og struktureret forløb at ændre elevernes opfattelse af det at være økologisk landmand, og samtidig få eleverne til at se den økologiske produktionsform som et ligeværdigt alternativ til den konventionelle produktion, siger Evald Vestergaard.

Økologisk Landsforening kan samtidig konstatere, at der hos en række landbrugsskoler nu er en langt større interesse for at udbyde økologi - hvilket afspejler en øget elevinteresse. For at fastholde denne interesse, er det vigtigt, at både den teoretiske og den praktiske del af uddannelsen, har den rette sammensætning.

- Der er brug for, at landbrugsuddannelsen redesignes med en decideret selvstændig øko-faglinje. Landmanden og hans/hendes viden om planters, dyrs og miljøets gensidige indvirkning på hinanden er i centrum i økologien. Det er ikke noget, man lærer ved at have et valgfag eller et par temadage om økologi på landbrugsskolen. Der skal mere til, siger Evald Vestergaard.

 

 

Til nyhedsoversigt









Opret Kommentar



Fornavn


Efternavn


Email


Gentag Email


captha billede

Skriv viste ord

Annonce

 

Nyt fra mark og stald

15. maj 2012De gule pletter på bladene er nekroser efter meldugangreb. Triticalesorten Tulus som det er i denne mark, er ikke specielt modtagelig overfor meldug, vi håbe...

14. maj 2012Hold en stabil produktion og det samme antal malkende køer hele perioden. Få kviernes kælvninger fordelt så presses stalden/kalvestalden ikke unødigt. Undgå ...

Foderformidlingen

Får spiser hø

Køb og salg. Indryk en gratis annonce for økologisk foder mm...