
Økologiske dyr skal have god plads, sundt foder og masser af frisk luft.
Dyrevelfærd i bevægelse
For de økologiske landmænd handler dyrevelfærd
om, hvordan man beskytter dyrene og sikrer, at de har det godt.
Dyrene skal have god plads, sundt foder og masser af frisk luft.
Økologiske landmænd ønsker nemlig at drive landbrug, som er i
harmoni med naturen. Det betyder, at husdyr skal have mulighed for
at udføre deres naturlige adfærd og få opfyldt deres naturlige
behov.
Økologernes måde at holde dyr på er ikke lagt fast én gang for
alle. Regler og praksis bliver ændret, i takt med at der bliver
samlet flere erfaringer og fundet ny viden. Det gælder om hele
tiden at forbedre de økologiske produktionsforhold, så
dyrevelfærden øges.
De mest almindelige husdyr i økologisk landbrug er svin, køer og
fjerkræ. Får og geder er også ved at vinde indpas på økologiske
gårde rundt omkring i Danmark. Der gælder forskellige regler for,
hvornår man kan kalde et dyr for økologisk. Reglerne går på foder,
staldplads, transport og slagtning m.m. Det kan du læse mere om
under hvert enkelt dyr i menuen til højre.
Krav til økologiske husdyr
I økologisk landbrug findes der nogle generelle krav til stalde
og udendørsarealer, som gælder for alle dyr. Et uddrag af kravene
er, at:
- dyrene har god plads at bevæge sig på både indendørs og
udendørs
- dyrene kan udfolde sig som de vil - rode i jorden, bade i
mudder m.m.
- alle dyr har adgang til daglig motion året rundt
- der er ren og tør strøelse, så dyrene kan ligge godt
- der er frisk luft og dagslys i stalden
- alle dyr har adgang til grovfoder
Det begynder med racen
Allerede når den økologiske landmand udvælger
de dyr, der skal være på gården, tænker han i dyrevelfærd. De
økologiske regler forbyder brug af racer, der er kendt for at have
problemer. For eksempel må økologiske kyllingeavlere ikke bruge de
hurtigvoksende racer, der er almindelige i konventionel produktion
af slagtefjerkræ. Kroppene vokser så hurtigt, at benene til sidst
ikke kan bære dem. En økologisk kylling får nemlig lov til at leve
i minimum 63-81 dage afhængig af racen. En konventionel kylling
bliver typisk slagtet efter 40 dage.
Sundt grovfoder
Grovfoder er vigtigt for dyrenes velfærd.
Derfor skal alle økologiske dyr have adgang til grovfoder året
rundt. Det giver maven noget at arbejde med og er med til at
forebygge sygdomme. Grovfoderet er også vigtigt, for at dyrene kan
få opfyldt deres naturlige behov for at beskæftige sig. Dyrene skal
have mulighed for at søge efter føde selv.
Grovfoder indeholder ikke så meget energi pr. kg som kraftfoder.
Derfor er det ikke så effektivt til at få dyret til at vokse
hurtigt eller få køerne til at producere meget mælk. Det er blandt
andet derfor, at økologiske produkter er lidt dyrere end
konventionelle.
Grovfoder er f.eks.:
- græs og andre friske grønne planter
- hø
- ensilage (grøntfoder som er konserveret ved en form for
gæring)
- gulerødder, roer og andre rodfrugter
Sundhed og sygdom hos økologiske dyr
I den økologiske tankegang mener man, at høj dyrevelfærd og god
sundhed hænger sammen. Det økologiske regelsæt indeholder en række
regler, som skal sikre, at dyrene trives og er sunde og
modstandsdygtige. Det handler om at tilgodese dyrenes naturlige
adfærd ved f.eks. at stille krav til lys, pladsforhold og
indretning i staldene. Desuden får alle økologiske dyr lov til at
komme ud i det fri om sommeren, hvor de får frisk luft, frisk føde
og mulighed for at røre sig.
Regler og krav til dyrenes leveforhold tilskynder den økologiske
landmand til at passe dem godt og ikke stresse dyrene. Man prøver
så vidt muligt at forebygge frem for at behandle. Alligevel kan det
selvfølgelig ikke undgås, at økologiske dyr bliver syge. Læs hvad
økologiske landmænd gør, hvis et dyr bliver syg.
Hele haler, næb og tænder
Det er generelt ikke tilladt at lave operative
indgreb på økologiske dyr. Det betyder blandt andet, at økologiske
grise ikke får klippet hale eller tænder. Holder man økologiske
høns, er det ikke er tilladt at klippe eller slibe spidsen af
næbbet. Hønsene bruger spidsen, når de søger efter føde. Men de kan
også bruge den til at hakke hinanden. Det må den økologiske
landmand forhindre dem i på anden vis; for eksempel ved at holde en
fredelig race og give hønsene gode muligheder for at lede efter
føde og beskæftige sig på anden vis.
Enkelte indgreb er dog lovlige. Det er for eksempel tilladt at
sætte ring i næsen på søerne, for at de ikke skal ødelægge
græsmarken. Nogle økologiske svineavlere benytter sig af
mulighederne for indgreb, andre gør ikke.